Byrådspolitiker vil tvinge restriktioner nedover landmænd for at sikre Skanderborg Kommunes fremtidige drikkevand

Claus Leick, byrådspolitiker og formand for Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune, er villig til at benytte sig af loven for at sikre grundvandets sikkerhed, hvis landmændene ikke vil makke ret.

Af Simon Flening

I Skanderborg Kommune ønsker man at jorden omkring et BNBO (boringsnært beskyttelsesområde), skal drives økologisk eller slet ikke dyrkes, så man kan sikre, at grundvandet ikke indeholder nitrat- eller pesticidrester.

Lodsejerne, som ejer jorden i nærheden af dette, oftest landmænd, skal derfor kompenseres i vis størrelsesorden, hvis de skal omlægge deres landbrug til økologi eller slet ikke dyrke området.
Denne kompensationsstørrelse er lige nu knudepunktet i det videre forhandlingsforløb, men hvis det stod til Claus Leick, kunne problemet blive løst let:

”Hvis der ikke er nogen, der vil være med i sidste ende, så må vi tvinge dem til det,” siger han.

Ifølge Miljøbeskyttelsesloven § 26a, som gør det muligt at regulere privates brug af nitrat og sprøjtemidler, så er Skanderborg Kommune i sin gode ret til tvinge disse restriktioner nedover landmændene.

Seniorforsker er enig i tiltag

Det drikkevand, som vi drikker i dag, har været 20-30 år undervejs gennem jordens filtrering, før det bliver pumpet ud i vores haner. Derfor er man nødt til at sætte ind med tiltag så hurtigt som muligt, hvis man vil sikre fremtidens grundvand.

I Skanderborg Kommune har man udvalgt nogle særlige indsatsområder, hvor man vil komme disse sprøjtemidler med nitrat- og pesticidrester til livs. En klog plan, hvis man spørger seniorforsker i geokemi ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Anders Risbjerg Johnsen:

”Den ultimative løsning er, at man har nogle arealer, hvor hovedformålet er grundvandsdannelse. Så større områder skal friholdes for både konventionelt landbrug og bebyggelser, hvis man skal være helt sikker”, siger han.

I 2022 kommer forbuddet

Landets kommuner har fået en frist fra regeringen til 2022 til at opnå et passende kompensationsbeløb med de lodsejere, som har en grund ved et BNBO (boringsnært beskyttelsesområde).
Når denne tidsfrist er udløbet, vil man evaluere indsatsen, og skønnes den ikke at være god nok, indføres et forbud mod sprøjtning i områderne.