Efter genåbning af detailhandelen: ”Det er gået over forventning”

Efter at detailhandelen har været åbnet op igen, har butikkerne haft masser af kunder, og det nyderne butiksejerne.

Af Anne Amalie Okkels

 

Detailhandelen har været hårdt ramt af nedlukningen og jubler nu over, at de igen må åbne op efter d. 1. marts. Det er nu en uge siden, og i Fredericia hos herretøjsbutikken MIAMI har mange kunder været forbi. Det vækker glæde hos ejeren Ole Mortensen, som var glad for at se kunder igen i hans butik inde på Gothersgade.

”Det har gået rigtig fint. Ligesom vi havde forventet, eller egentlig over.” siger han.

Selvom kunderne møder ind til en butik med restriktioner, da Corona stadig lurer, så synes Ole, at kunderne er rigtig gode til at overholde dem.

”Forbrugerne holder godt afstand, og køber i løbet af hele dagen og ikke på samme tid. Butikken har også plads til, at kunderne kan holde de 2 meters afstand til hinanden.”

Med butikkernes genåbning, er der også igen liv i gaderne i Fredericia, og pengene bliver brugt, men heldigvis kan Oles butik MIAMI godt følge med.