Gud er ikke død, men på Youtube
Efter et år med trange kår for de danske kirker er der stadig stor interesse for onlinegudstjeneste
- Lasse Borch Sandborg
Da Danmark lukkede, stod Sct. Michaelis Kirken over for uvante udfordringer, hvilket krævede nye metoder. Det tvang Sognepræst Thomas Koefod Nedergaard og mange andre præster til at gennemføre deres gudstjenester online. Det viste sig at være en stor succes, og det er det stadig i dag.
”Det er rigtig dejligt, at så mange ser med,” siger Thomas Koefod Nedergaard
Og der er mange, der ser med. Seertallene er høje både på Facebook og Youtube, hvor gudstjenesterne bliver sendt. Under første lockdown var kirkens onlinegudstjenesters seertal helt oppe på 2000 troende, mens det i anden lockdown ligger mellem 500 og 1000, hvilket stadig er et godt stykke over, hvad der normalt kan sidde i kirken.
En heldig hobby
Da Thomas Koefod Nedergaard skulle omlægge til den uvante platform, havde han et lille forspring. Han har nemlig både studeret et semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og arbejdet som freelancefotograf. Nu bruger han mest kameraet som hobby, men det har givet ham en stor fordel. Men billedsiden er ikke nok.
”Billedet kan være nok så godt, men hvis lyden ikke er god, så falder stemningen i gudstjenesten helt til jorden,” siger han.
Derfor var det en dejlig overraskelse, da han fandt ud af, at kirkens højtaleranlæg kunne meget mere end først antaget. Og det at teknikken virkede, tror han også er en del af grunden til de høje seertal. Og det er Anette Maria Ingemansen, medlem af menighedsrådet i kirken og flittig kirkegænger, enig i.
”Hvis det ikke holder teknisk, så zapper jeg væk,” siger hun.
Onlinetræthed
For Anette Maria Ingemansen var onlinegudstjenesterne meget vigtige i første lockdown.
”Det var et lys i en mørk tid,” siger hun.
Men eftersom Sct. Michaelis Kirken er en aktiv kirke med en stor menighed, er fællesskabet også vigtigt for oplevelsen. Anette Maria Ingemansen savner samtalen, stilheden og nærværet, som alt sammen forstærkes i en fuld kirke. Det savn er også noget, Thomas Koefod Nedergaard kan genkende.
”Et kamera kan bare ikke smile til dig, mens du står og prædiker, så det bliver bare aldrig det samme,” siger han.
Vi går en lysere tid i møde
Selvom onlinegudstjenester har været en god løsning for både Thomas Koefod Nedergaard og Anette Marie Ingemann, tænker ingen af dem, at det bliver en mulighed for menigheden efter corona. Men der er dog initiativer, der kan tages med. For eksempel legede kirken også inden pandemien med små videoer på de sociale medier som reklame for kirkens arrangementer.
“Det og andre online tiltag tror jeg, at vi vil bruge mere i fremtiden,” siger Thomas Koefod Nedergaard.
I mellemtiden glæder de sig begge til, at kirkegangen bliver normal igen. Det normale er, efter et år hvor verden har været vendt på hovedet, noget man ser frem til. For Thomas Koefod Nedergaard er det vigtigt, at man snart kan synge lovsang igen, trykke kirkegængerne i hånden og se menigheden i øjnene.
